Her kan du læse de seneste kæledyrsartikler
Dyr i pleje er en hjemmeside hvor du læse en masse lærerige og spændene blogindlæg om hunde og hundehvalpe. Du kan blandt andet læse hvilket 10 hunderacer der er mest populær i Danmark og mange flere informative blogindlæg.
Går du med tanken om at købe en hund eller hundehvalp? Vi samarbejder med Danmarks største platform indenfor køb og salg som hedder dyreportal.dk. Dyreportalen er en hjemmeside som har specialiseret sig i at videreformidle kæledyr mellem køber og sælger. Portalen giver både køber men også sælger tryghed hele vejen igennem med valideret annoncer kan køber også være rolig. Hunde er menneskets bedste ven og det er der en god grund til, hunden er ens lille følges ven som følger dig og tyndt og tyndt ligemeget hvad. Hunden beriger dig med masser af kærlig som giver dig en gladere hverdag.
Skal du på ferie eller har du af en anden årsag brug for pasning af din hund, så skal du overveje hvilken pasningsform, du synes er den bedste. Der er fordele og ulemper ved begge former for pasning, og her på siden får du et overblik over hvilke og hvad du ellers skal tage højde for.
Skal du afsted på en kortere ferie, og er du ikke ofte afsted, kan en hundepension være et fint valg, men skal du derimod være afsted over en længere periode, kan det godt være, at det er bedre for din hund at vælge et andet alternativ. Hvis ikke du har nogle i din familie eller vennekreds, som kan hjælpe dig med pasning, kan det være en god idé at søge efter en dyrepasser, som kan give din hund kærlig pleje og pasning mens du er væk. En dyrepasser har som regel kun en eller et par hunde ad gangen, og her lever hunden mere med som en del af familien, fremfor hos hundepensionen, hvor de er mange timer uden selskab.
En anden ting man selvfølgelig også skal overveje, er hvordan ens hund er. Hunde kan have meget forskellige personligheder og deres sind kan variere meget fra hund til hund. Har man en usikker og forsigtig hund, er det bedst hvis man kan finde en passer, der kender hunden og som hunden er tryg ved. Har man derimod en hund som er mere imødekommende overfor alle og som ikke har de store bekymringer, så har man flere muligheder i forhold til pasning. Det skal dog siges, at de fleste hundepensioner, er superprofessionelle og gode til at tilpasse sig til den enkelte hunds behov.
Har du en ung hund, vil den med stor sandsynlighed have det sjovt i en hundepension, hvor den bliver socialiseret med de andre hunde. Her tænker vi på en hundepension, hvor hundene ikke får hver deres bur, men bliver samlet i mindre grupper, hvor de kan lege sammen. Har du derimod en ældre hund, som måske hurtigt bliver træt, så kan det være en god idé at finde en hundepasser, som kan komme hjem forbi dit hjem og passe hunden mens du er væk. Det kan være et godt valg af finde en dyrepasser, der kan passe kæledyret i eget hjem, hvis man har den mindste tvivl omkring, at ens hund vil trives i andre omgivelser.
Uanset om du vælger en hundepension, en dyrepasser eller en privatpasser i din omgangskreds, så skal du føle dig tryg ved valget. Det er vigtigt, at man vælger en, som man stoler på og føler sig sikker på. Hvis man selv har en god mavefornemmelse, er der en større sandsynlighed for, at pasningen bliver en succes, og derfor bør man aldrig vælge en hundepension eller dyrepasser, som man har sin tvivl omkring. Der er rigtig mange forskellige hundepassere og pensioner rundt omkring i landet, så man behøver ikke vælge den første man støder på.
Når man har fundet en mulighed i form af en dyrepasser eller en hundepension, så kan det være en god idé at undersøge hvilke oplevelser andre har haft med netop denne person eller sted. Ofte kan man finde anmeldelser på nettet, som kan give en indikation på, hvordan stedet eller personen er. Du kan også søge inspiration på Facebook, hvor der ofte er grupper, der kun omhandler pasning af hunde eller andre kæledyr. Der er altså god mulighed for at undersøge nærmere, om den pasningsmulighed man har fundet, er god.
Uanset hvilken pasningsform du vælger, så er det en god idé at planlægge det godt, så du giver hundepasseren en bedre forudsætning for at passe din hund korrekt. Du kan ikke bare overlevere din hund og så forvente, at hundepasseren har helt styr på præcis hvordan din hund ønsker det, eller er vant til at have det. Derfor bør du give informationer og lignende med, når din hund skal i pasning mens du er væk. Hvis du skal have passet hunden i dit eget hjem, så er det en god idé at lave et skema til dyrepasseren, hvor han eller hun kan se hvor meget mad din hund skal have, motionsbehov og lignende. Sørg desuden for at overlevere grundigt, hvor hundens ting og lignende er. Har din hund brug for medicin eller lignende, er det også i dette skema, at du kan nedskrive informationer omkring tidspunkter og dosering. Det kan desuden være en god idé at give hundepasseren en liste med numre over personer og dyrlæger, der kan kontaktes, hvis der skulle blive brug for dette.
Hvis du vælger en hundepension, så undersøg hvordan dagligdagen fungerer for hundene hos dem. Det er vigtigt, at motionsniveau, samvær med andre hunde og mennesker, passer så godt som muligt med det, som din hund er vant til. Det kan også være en fordel at vælge en hundepension, der ikke er overfyldt, for så er der bedre tid til, at de kan tage sig godt af din hund.
Der er ikke et facit på, hvad der er den rigtige pasningsform, og det afhænger altså af din hund og dens behov, samt af hvad du selv føler er det rette. Du kan altså ikke bare sige, at hundepension er det rette eller, at en privat passer er det rette. Det kan variere fra hund til hund, og fra hundeejer til hundeejer, hvad der fungerer bedst. Der findes mange gode hundepensioner i Danmark og der findes mange gode private pasningsmuligheder. Det vigtige er, at du har en god mavefornemmelse, og at tilbuddet passer til din hunds behov. Det er altid en god idé at lave et baggrundstjek af det sted eller den person, som du overvejer at bruge. Har du først fundet et godt sted, kan det også være en god idé altid at være på forkant med at booke stedet, når du planlægger ferie, for så er du på den måde sikker på, at din hund får den samme passer eller den samme hundepension hver gang.