Sådan går det med vores gadehund

Nu har vi efterhånden haft lille Luna i et halv år, og hun er ikke længere lille, hun har holdt sin første fødselsdag og er kommet i løbetid.

Hun er som alle andre unghunde en rigtig bandit med krudt bagi. Hun er alt hvad man overhovedet kunne ønske sig i en hund, hun er mild, glad, kærlig og for det meste tillidsfuld. Hun har stadig nogle problematikker som vi dagligt arbejder med. Hun tisser når hun bliver nervøs, glad, utryg osv., hun bryder sig stadig ikke så meget om fremmede mænd, eller for den sags skyld mænd med hat, hun sluger hver eneste bid mad som om det var den sidste bid hun ville få, hun er sin egen og hvis hun har sat sig noget for, så er hun fløjtende ligeglad med hvad vi siger. Men alt dette arbejder vi med og hun gør store fremskridt dag for dag.

Omkring jul var hun med på et ældrecenter for, at dele julegaver ud og sprede juleglæde, det var den vildeste oplevelse, nok især for mig. Hun klarede det så flot! Hun mødte glad dem alle sammen, hun ville nusses og snakkes med også af mændene. Jeg var nervøs for om hun ville blive utryg og ikke turde gå på gulvet, eller ikke turde snakke med alle de mange fremmede mennesker. Men i det øjeblik vi trådte ind af døren, var hun en helt anden hund, det var som om hun vidste, at her var der overhovedet ingenting at være bange for. Hun nød de par timer mindst ligeså meget som de ældre gjorde, og jeg var rørt til tåre og pave stolt over vores lille prinsesse.

Luna er stadig en gadehund inden i, og spiser alt hvad hun kan komme i nærheden af, en dag havde hun fået fat i en pose chokoladeknapper som hun havde hygget sig med, vi fik hende hurtigt til dyrelæge og efter et par timer var hun frisk igen.

I øjeblikket bygger vi om, og Luna nyder at være med, hun tager værktøjet og løber med, hun hjælper gerne med at grave isoleringen i stykker, hun hjælper med at løfte pinde, hun leger når der er tid til en lille pause, og når det hele bliver for meget snupper hun gerne en lur i det lune og bløde isolering.

Luna er stadig nervøs for at gå på gulve hun ikke er vant til, den anden dag skulle hun med i Maxi Zoo for at prøve en ny sele. I stedet for at hun skulle stå og blive bange for at gå ind af døren, som jo åbner automatisk, samtidig kører der en blæser i loftet, der står fremmede mennesker lige inden for, og der er et glat gulv, løftede jeg hende op og bar hende ind. Mens jeg kiggede på seler satte jeg hende ned, og min nervøsitet blev gjort til skamme, Luna løb rundt på gulvene, snusede, tog legetøj ned fra hylderne, løb hen til personalet og charmede sig til godbidder, igen blev jeg rørt, hun er jo hammer sej!

Inden vi fik Luna havde vi sat os godt ind i hvad det vil sige at få en gade/shelter hund. Men det kunne ikke forberede os på hvad vi fik. Vi har haft mange hunde, men ingen af dem har rørt os så dybt som Luna. Hun er bare så fantastik hele vejen igennem, hun er kærlig og møder alle hunde og de fleste mennesker med kærlighed. Hun er en rigtig putte-trold og hvis hun kunne kravlede hun helt ind i en. Det er dejligt at følge hendes udvikling fra en nervøs og utryg hund til en selvsikker ung dame. Det varmer helt ind i hjertet når hun fx kommer med på stranden og får lov til at løbe løs, hun springer rundt, hopper og danser, hun er bare lykkelig. Det er faktisk det ord jeg vil beskrive Luna med, lykke. Når man kigger hende i øjnene er hun glad helt inden i, hun er lykkelig. Og det samme er vi. I en hvirvelvind af glæde, frustration, kærlighed og hårdt arbejde, kan jeg uden tvivl sige, at en gadehund er det hele værd, man får så meget igen.

Til slut skal der lyde et kæmpe kæmpe tak til de mennesker, der har valgt at dedikerer deres liv til, at hjælpe gadehund/shelterhund fra Rumænien til et bedre liv i norden. De gør et stort stykke arbejde dag og nat, og uden dem havde vi ikke fået Luna.